søndag den 3. april 2011

Snubletråd, drej-selv-slik og fuglesang

Endnu en weekend er ved at miste flyvehøjde, bare for at crashe totalt mandag morgen, som indledes med et morgenløb - Motivér mig lige til en ny uge! Eller ikke ..
Det har nu været en udemærket weekend, når man sådan sidder og opsummerer;
Fredag sov Stin, Ib, Kathrine og jeg oppe på Stin's hems - og det var hygge ..
Lørdag var der nye elevers dag, og efter at ha' slikket sol på den lille fodboldbane og se på fodboldspillende-drenge der løb rundt i bare maver, fik Kathrine og jeg en wunderschön idé: Vi går da over og laver forsøg i fysik, mens alle de nye bøver får rundvisning på skolen! Det var mega nice, og vi lavede vores egen saltsyre og lavede elektrolyse på den bagefter.
Lørdag eftermiddag blev spenderet med Stin, Niels, Lars, Mads E og Futte - hvad vi lavede skal nok ikke spredes ud i æteren, men sjovt - det var det!
Lørdag aften sov Stin, ib og jeg ude i skolens shelter, hvilket var denne weekends absolutte toppunkt! Til trods for en del drenges trusler om at komme og skræmme os om natten, pakkede vi dyner, puder, soveposer, madrasser, sodavand, drej-selv-slik og Vi Unge-blade. Vi havde overvejet at gardere os mod diverse skræmme-angreb, ved at udspænde snubletråd, medbringe baseballbat og tisse hele vejen rundt om shelteren, bare for at 'pisse territoriet af' - Det afholdt vi os dog fra, og vurderede at bare truslerne om hele dette forsvarsværk ville være nok.
Vores aften/nat i shelteren gik med en masse sjov, slik-spisning, pigesnak og hvad sig dertil hører. Natten forløb forholdsvist roligt, men jeg vågnede på et tidspunkt hvor jeg tænkte: "Shit! Det er Frode og co. med motorsaven!". Det viste sig dog at være et dyr.
Næste morgen vågnede vi tidligt ved, at det der nok svarer til 20.000 fugle havde valgt at slå sig ned i træerne over os og synge en morgensang. Mod al forventning var det slet ikke irriterende - slet ikke - det var vildt dejligt at vågne tidligt, indånde den friske luft og bare lytte. Vi faldt i søvn igen, men blev vækket efter en time eller to, da Egon cyklede forbi og ringede med sin cykelklokke for at vække os.
Efter morgenmad og kirke tilbragte vi store dele af søndagen med at putte i shelteren.
Ja, det var vist definitionen på en go' weekend..

(Jeg indrømmer blankt at det der billede nok er lidt ude af kontekst, men hva'? Det er da lidt sjovt..)

Peace out, bebe's! Håber i alle havde en nice weekend og får en go' uge! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar