Memorylane

Hej Bebes.

Jeg vil fortælle en episode fra mit eget liv. Det er sjældent jeg morer mig så meget, som jeg gjorde den dag. Det skete for omkring 1 års tid siden. Det var dengang jeg boede på Bornholm. Jeg gik på Davidskolen i Åkirkelars. Det var spisefrikvarter, og vi sad alle sammen nede i kantinen. Vi sad selvfølgelig ved kongebordet, og styrede skolen, som den über nice 9. klasse vi nu engang var. Vi stod for kantinen, og der skulle bages kage en gang om ugen. 2 uger forinden havde Magnus (en fra klassen) napset noget han troede var en kage fra hans mors fryser, så han selv slap for at bage. Den var på ingen måde spiseligt, det mindede mere om brun indtørret kamel dej. Ud fra denne beskrivelse kan i nok regne ud, at der nok ikke blev solgt særlig meget af den kage. Så den stod uberørt ret længe. Så 2 uger senere var det Emilies tur til at bage kage, hun havde brugt tid og kræfter på at bage en lækker drømmekage. Så når vi sidder dernede i kantinen, køber jeg et stykke af drømmekagen og spiser det. Når jeg kommer ned til bordet igen, spørger Kristine så, om det stadig er den klamme kage magnus havde med. Jeg stikker en hvid løgn og svarer ja. Dér bliver Kristine først panisk. Hun giver nu tegn og råber til Emilie at hun skal smide kagen ud omgående, fordi den smager vildt dårligt. Emilie forstår ingenting, fordi hun selv er tilfreds med sit bagværk. Da Emilie ikke smider nogen kage ud, bliver Kristine hysterisk. Og insisterer på, at kagen er dårlig, og giver kantinen et dårligt ry. Emilie bliver lettere nedtrykt over, at Kristine ikke kan lide hendes kage. Men okay, fair nok at Kristine ikke kan lide hendes kage, men at hun ville have hende til at smide den ud, var lidt drastisk. Jeg er under dette senarie flad af grin! Mildt sagt, jeg skraldgrinede. Jeg kunne ikke holde det ud længere, og måtte fortælle Kristine at Emilie havde bagt en ny kage, og den gamle var smidt ud. Kristine måtte undskylde meget, og Emilies kage blev hurtigt solgt. :D

- måske skulle man have været der. (:

Vi ses folks!