søndag den 6. februar 2011

Hvis du kender nogen der skal ha' tæsk, så ringer du bare til Bette..

I onsdags syntes jeg, at Frederik Lyster blev lidt for irriterende, så jeg gav ham en knytnæve lige i ansigtet, og gav ham et blåt øje.. LYDER HISTORIEN!
I virkeligheden havde Lyster og jeg en mindre krig gående, som gik ud på, at vi gav hinanden lammere hver gang vi så hinanden. Denne krig kulminerede i, at Lyster havde givet mig halvtreds lammere, så nu skulle han ha' igen. Lyster går, med rette, i forsvarsposition, og trækker skuldrene op om ørene. Præcis som jeg er, misser jeg hans skulder, og rammer hans kindben istedet. Dette resulterer i, at området omkring Lyster's venstre øje hæver voldsomt op, og bliver blåt, alt imens jeg febrilsk styrter rundt for at finde noget koldt at lægge på. Efter et stadigt ukendt antal undskyldninger og tilladelse til at hælde vand ud over mig, ringer klokken, og vi skal i seng.
Næste dag er det meste af hævelsen taget af, mens farven nærmer sig noget á la mørkelilla.
Lyster har siden denne hændelse brugt det i mod mig, for at overtale mig til diverse ting. Jeg er gået med til det de fleste gange, for det er jo synd for den stakkels dreng. Specielt det faktum at han fik et blåt øje af en pige.. og af alle piger; Bette. Pinligt er ordet.

I skrivende stund, kommer Wølke lige i tide, til at fortælle mig, at Lyster's øje er ved at blive grønt.
Med disse ord vil jeg afslutte dagens (meget forsinkede, undskyld) blogindlæg! Mojn..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar