torsdag den 10. februar 2011

Massagestolen længe leve!

Hej Folkens!
Dagen igår var forrygende. Jeg havde 2 fritimer efter fællestimen. Og jeg havde hele dagen ikke været i tvivl om, hvor jeg skulle tilbringe dem henne. Det er sådan at oh store Ivan har fået fat i en massagestol her i denne uge. Jeg har flere gange overvejet at flytte mit dovne legeme derind, men har aldrig fået taget mig sammen. Igår var så dagen, hvor jeg fik slået røven i sædet. Jeg gik pæn og from, som jeg jo er, ind til Ivan. Jeg fik ham til at indstille den efter min højde og drøjde (ved ikke om det sidste er tilfældet.. meen.. hvem kan sige højde uden at sige drøjde.) Jeg fik et par hovedtelefoner på med noget musik, beethoven eller et eller andet harmonisk. Da jeg så finder ud af, at man kan ligge sædet mere ned og slå benene op.. bliver jeg selvfølgelig også nødt til at prøve det. (:
Håndboldtræningen var en meget alternativ træning, som på ingen måde har noget at gøre med at spille håndbold. Vi blev alle mand sat til at skrubbe harpiks af gulvet. Vi satte en svamp under hver fod, og fastgjorde dem med elastikker. De første 10 minutter var det meget sjovt, og vi dansede rundt. Men efter 1½ time, var jeg på randen til at flygte mod massagestolen igen. Og i og med at det eneste jeg normalt laver til træning, er at stå og blomstrer inde i målet, og forsøge efter bedste evne at agere målmand, har jeg aldrig nogensinde lavet så meget til en håndboldtræning før! Så have vi linjetursaften - AKA vi hører om hinanden ture og fighter om, hvem der havde det sjovest! Idrætslinjen til hver en tid! (;
Morgenen er startet godt ud, jeg stod op til morgenmad og spiste 3 skiver melon (når der ikke er youghurt, må man i protest nøjes med melon). Efter morgenmaden nåede jeg 5 minutters total afslapning i sengen. Fællestimen gik snildt, vi fik tidligere fri. Det ville jeg udnytte fornuftigt. Jeg kigger på uret, og konstaterer at jeg kan hvile i præcis 15 minutter. Jeg lukker øjnene og wupti.. jeg har sovet i 25 minutter. Det er her jeg sætter min spurt igang. Jeg når mødesalens bagdør, og jeg må indrømme at jeg har lidt ondt af Charlotte at jeg sådan kommer brasende ind midt i hendes andagt. Men det trøster mig lidt at Mourits og sidder bagved og også ser skyldig ud! (:
Nu sidder jeg i historietimen og ja... vi hører et eller andet om Arabien, det står ihvertfald på tavlen! Apropos historietimen, er der nogen i dette forum, som kan klare bane 29 i bubble struggle 2? hvis ja, så kom hid! jeg kan ikke komme videre. (: Her i frikvarteret var jeg lige nede i hallen og se alle de modige springere. og Ej, hvor gad jeg gerne kunne springe... havde egentlig i sinde at lære det, men jeg var syg, da vi øvede det i idrætslinje. Men hva, måske skulle jeg lære at lave en vejrmølle først! (:
Nåh, jeg vil sive!
See ya in another life brother! Ih, hvor jeg egentlig savner at høre Desmond sige det. (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar