søndag den 13. marts 2011

Another day has gone..

Klokken er i skrivende stund 00.29 og d. 12. marts 2011 er nu fortid. Jeg ved godt det suck's at læse en opremsning af, hvad en eller anden random blogger har foretaget sig af dumheder på en dag, så jeg skal prøve at gøre det spændende.
Det første 'spændende' der sker er, at Stin og jeg beslutter os for, at gå ned i hallen og male videre på vores kulisser. I forbindelse med rengøring af pensler mm. er jeg noget så gavmildt blevet tildelt kælenavnet "Spuleren". Dette skyldes min fantastiske evne til at holde en vandslange på en bestemt måde, så vandet får meget mere fart på. Derfor kunne pensler mm. rengøres på mindre end den halve tid (Rengøring af pensler mm. blev udført i udleveringsrummet i hallen, og ikke i Kreativ som det ellers var påbudt os - crime!) Spule-evnerne kan også misbruges, hvilket resulterer i en våd Stin og en semi-våd Bette.
Til middag sagde Charlotte, at vi alle skulle ud og gå en tur, så Stin og jeg fattede gummirøjserne og bevægede os over mod hovedbygningen, for at fiske nogle dudes vi kunne følges med. Valget faldt på 'Peter times two plus crew' som vi noget så nådigt har navngivet dem (Oh yeah, jeg ved det lyder cool), som består af Peter Hagen, Peter Jensen, Mourits Mouritsen (No joke) og Daniel Lanting. Peter Jensen og Mourits var desværre fraværende, så vi tog Peter Hagens ven, Ethan, med. Ethan er en af Peters venner hjemmefra, som besøger Peter her i Danmark. Han er meget amerikansk, men nu også meget nice. I første omgang var de ikke så opsat på det, men vi fik dem overtalt med vores mazarintærte. Ude i skoven blev der leget med pinde, hoppet på gigant-myretuer, gemt mønter til fremtidige skatte-jægere og snakket engelsk. Jeg behøver vidst ikke engang sige, at det var underholdende?
Efter gå-turen var der nogle dudes (inklusive Peter og Ethan), der skulle spille full-contact-american-football. Stin og jeg syntes det ville være lidt for risikabelt at deltage, så vi så til fra sidelinjen, hvor vi havde rig mulighed for at betragte Forvirretdame13. Forvirretdame13 var en kvinde med en hund, som syntes at det kunne være vældigt smart at slippe sin hund løs der. Det var der i og for sig ikke det store galt i, og hun fik den også indfanget efter en længere akavet pause i spillet. Det rigtige akavede øjeblik opstår først, da hun stiller sig med hunden og kigger på spillet - inde på den tydeligt markerede bane! Fik jeg adderet, at hun under hele seancen snakkede med sin hund? Akavet er ordet.
Lidt senere på dagen skulle Stin og jeg rydde op efter kaffe, hvor Stin tager et virkeligt grimt billede af mig, som hun nægter at slette. Det skulle hun aldrig ha' gjort, for Futte, Stin og jeg ender ud i en tre-mands-fight, som Stin må forlade med næseblod forårsaget af mig (Accident - my bad!). Den slags sker jo selv for den bedste, men burde jeg overveje hjælp, når jeg på et skoleår har givet en et blåt øje og en anden næseblod, uden at gøre det med vilje? Oven i "Spuleren" kan i vidst godt tillade jer, at kalde mig "Hende-den-sindssyge-der-nakker-folk-uden-at-det-er-med-vilje".
Efter kaffe gik vi endnu en tur, som egentlig var ment til at gøre os lidt mere friske, men som egentligt bare gjorde os mere trætte. Men det var yderst hyggeligt, og vi fik også taget et par billeder, som pøbelen så ydmygt er i deres ret til at tjekke på facebook.
Efter aftensmad så vi "Gladiator", som egentlig var en ok film. Måske lidt for meget vold, død og ødelæggelse til min smag, men tankevækkende slutning. (Til jer der har set den: jeg mener; happy-ending equals death?)

Klokken har nu rundet 01.12, og det er min vurdering at jeg burde krybe til køjs. Over and out.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar