tirsdag den 29. marts 2011

U Can't Touch This!

Tirsdag lakker  mod enden, og det er ikke med vemod i sindet, jeg fra min seng betragter solen rødme og forsvinde. Nej, for denne dag startede ikke ligeså godt som den snart slutter.
I morges vågnede jeg ved min rumko's spæde stemme: "Bette? Den er ti over", som fra min side blev besvaret med et grynt, hvorefter jeg vendte mig om på siden, blot for et minut eller to senere indse, at jeg burde komme op i omdrejninger - og dét i en hvis fart! Mine anstrengelser var forgæves, da jeg lige nåede at stå ud af min seng, før klokken ringede. Derefter halte-løber jeg (mine knæ er lidt semi-nakkede om morgenen - hvorfor, ved jeg ikke) ned i spisesalen, blot for at få en spids kommentar fra den vagthavende, Paul Høeg: "Hvis du nu stod op lidt før kunne du også være her til tiden" - Ikke ligefrem raketvidenskab, så kan du ikke bare give mig det arbejdskryds og genere mig på et andet tidspunkt af dagen, hvor jeg er lidt mere modtagalig over for den slags?
Det skal derefter lige siges at Paul, flink som han er, unlod at give mig et arbejdskryds - Tak!
Elendigheden stopper ikke der; efter at have sat mig ved mit bord med min portion dårlige undskyldning af øllebrød, synes min underbevidsthed at den er så lækker, at mine bukser da også lige skal ha' del i den øllebrød.. Efter alle fik lov til at gå kom Stin over til mit bord, lige i tide til at se mig fyre en ske-katapult-fuld-mælk ud over min trøje.
Det faktum at jeg derefter skulle have fysik fra morgenstunden var heller ikke voldsommt motiverende. Nu spørger jeg bare, men var det ikke meningen at det var mandag morgen, der skulle være ugens absolutte lavpunkt?
 
Dagens højdepunkt skulle dog indtræffe senere på dagen, hvor jeg genoptog succesen fra dagen før; hør-U-Can't-Touch-This-så-mange-gange-at-dine-pegefinger-kramper-af-at-trykke-replay. Jeg kan kun opfordre jer til at gøre det samme!
 

Bleib gesund chicks!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar