HUNDME NEJ!

Hej Bebés!
Jeg erkender blankt, at sidst jeg bloggede, var i det sidste årti, jeg undskylder. Jeg har egentlig ikke det helt store på hjerte, men mangler følelsen af krampe i min højre pegefinger, så hvorfor ikke blogge. Og jeg undskylder på forhånd for mine ikke eksisterende blogge evner. I weekenden var jeg på besøg i Agerboernes hule. Det var alt for cool, jeg var hundme nervøs, men jeg synes nu jeg klarede det okay.. ihvertfald uden at klokken for meget i det. High five Ib!
Så her forleden dag gik det egentlig op for mig, hvor lang tid min appelsin har ligget på min vasketøjskurv. Hvis vi spoler tiden omkring 3 uger tilbage. Jeg lignede mig selv; løst halv-filtret hår, poser under øjnene pga. manglende søvn, nat shorts, nat t-shirt skjult af en forvasket hættetrøje, røde crocs og tykt behårede ben. Sådan nogenlunde så jeg ud. Jeg havde lige pakket færdig til rejsen hjem til Bornholm, og manglede kun at hente min appelsin. Jeg får trukket mit dovne legeme ned i køkkenet efter en appelsin. Jeg forudser mig selv sidde i toget og smovse. Jeg slæber mig selv op på værelset og ligger appelsinen på min vasketøjskurv. Der sker det uheldige, at jeg i toget på vej hjem, åbner min taske og konstaterer at min appelsin på ingen måde ligger i min taske - aka den ligger stadig på min vasketøjskurv. Jeg kommer tilbage på LME efter vinterferien, finder min appelsin ved navn Folmer, mærker lidt på den... blød, men orange. Og når appelsinen stadig er orange kan den vel spises. I dette øjeblik ligger Folmer stadig på min vasketøjskurv, jeg har aldrig taget skade af grøn behåring, hvorfor skulle appelsinen Folmer så tage skade af det?
Idag har vi spillet fodbold.. eller for mit vedkommende løbet rundt i cirkler og sparket til bolden max. 4 gange i kampen. way to go Katrine Ibsen.. Hvor pinligt er det på en skala fra, at have spillet fodbold i en del år efterhånden og stadig kun formår at løbe i cirkler og se dum ud? Men hva.. jeg takker resten af fodboldteamet som må bærer over med mine ikke eksisterende fodboldtalenter.

Her på fredag skal jeg HELT ALENE rejse til Hedemølle. Eller.. jeg skal tage bussen fra Løgumkloster til Kolding HELT ALENE. Aldrig i hele mit liv, om jeg har rejst alene før. Det kan ende i den visse død. Jeg kan allerede se avisernes overskrifter for mig: Forvirret 17-årig bornholmer død pga. manglende erfaring i rejseplaner. Men hva, med alt det lækre musik jeg vil fylde mine øre med, så kan det ikke gå helt så galt.
Så er jeg gået i "jeg'laver'alle'mine'lektier'2'uger'før'de'skal'afleveres"mode. Jeg fatter egentlig ikke hvad der går af mig. Min mor og far vil helt klart mene at jeg er vildt fornuftig, men tro mig, i min alder er dette ikke normalt, og slet ikke på efterskole. Jeg kan slet ikke kende mig selv længere. Jeg håber hundme den her sygdom går over inden musical ugen.. fordi den har jeg ikke i sinde at bruge på lektier. :D
Apropos musical ugen, er jeg blevet rykket fra den elskede pr-gruppe til sminke-gruppen. Aka jeg skal rent faktisk lave noget fornuftigt. Jeg ved ikke om jeg skal tage det som et dis - altså, at jeg mangler en ordentlig omgang sminke, for at kunne begå mig her i Sønderjylland. På den anden side kan Marianne jo også have tænkt, at jeg var vildt smuk, og derfor måtte være utrolig god til at ligge sminke. Okay, det sidste forslag er helt klart udelukket! (:

Det var vidst alt fra mig, og tro mig.. jeg vil forsøge at dele mit liv med jer noget oftere! (:

Skulle forresten hilse fra Kathrine S. - (Kathrine S. hader at blive kaldt for Kathrine S. og kun derfor kalder jeg Kathrine S. for Kathrine S. i dette indlæg.)