Af en doven blogger der snart bliver kicked fra den fantastiske trio..

Efter Niels lærers kommentar om manglende ren luft på v.3 (og oveni en kraftig opfordring til at lufte ud), besluttede jeg, Bette, at der også skulle rettes op på andre punkter i mit liv. Faktisk alle punkter, men det er en helt anden sag. Men det specifikke punkt: jeg skal rydde op på mit værelse. Wow! tænker i nok. Kan det virkelig passe? Nej, jeg joker, folks :D Det jeg i virkeligheden vil, er at begynde at blogge noget mere. I løbet af de sidste par dage har jeg åbnet blogger.com, og forsøgt at bidrage med et lærerigt (eller i det mindste sjovt) indlæg, men så var det lidt som om jeg bare sad og stirrede ud i luften. Man kan sige, jeg trak ordene hen til truget, men de ville ikke rigtig bide på. Argh, det var plat. Men nå. Så nu har jeg besluttet, at jeg blogger alligevel, så på forhånd undskyld for et røvdårligt indlæg.

Det er lidt som om mit liv er rimelig pissekedeligt, så jeg vil skrive et ord eller to om mine kære medbloggeres liv:
Kathrine Kjær Schmidt: Schmidt har for nyligt fået barberet sine arme, og kan nu (om muligt modvilligt) danne klub med Stin. Ud over det, er hun i løbet af de sidste par dage blevet irriteret af en pestilens (host-mig-host) som synes det er pissesjovt at puste tyggegummi-lugt i ansigtet på hende, som hun slet ikke kan klare. Just for the record, så har jeg masser af tyggegummi endnu, Schmidt! Og hvis jeg skulle løbe tør, har jeg en god ven. Jeg kalder ham Fakta.
Katrine Blem Ibsen: I går sad Ib og Simon A i Ib's seng (og alle jer som ikke går på fantastiske LME i år tænker: "WHAT!?", men bare rolig, der var dreng-pige-besøg). Det var egentligt meget sødt og romantisk, når blot man ser bort fra det gruopvækkende der skulle ske om kort tid. Ib beslutter at hoppe lidt rundt i sengen (al respekt for det. Man er vel kun barn en gang), men vælger så at træde på Simon A's private parts. Lyden af Ib's forskrækkelses-hvin og Simon A's smerteskrig blandedes til et frygteligt ramaskrig. Jeg må sige, jeg var klar til at rive mine trommehinder ud. Ib valgte da også at flygte, som en forlængelse af hendes hvin. Det er sikker på Simon også ville have gjort, men det kunne han af visse årsager ikke. Jeg blev et ulykkeligt vidne til Simon A's skæbne, og jeg kan fortælle: jeg troede hans time var kommet.

Jeg har da også problemer i mit eget liv. Såsom gåden om, hvordan man hænger kæmpeplakater op på væggen, uden at de falder ned. Det er lykkedes ret godt for min rumko, Visser-Mis, og tro mig, jeg har prøvet at lokke hemmeligheden ud af hende, men det er ligesom om hver gang jeg spørger, peger hun bare sig selv på tindingen, og smiler med et smørret smil. Det har ført til tanker om, hvad der egentlig befinder sig deroppe i min rumko's hoved. Man kunne fristes til at tænke elefantsnot, men tro mig, det har jeg prøvet. Men hva? Man kan ikke beskylde hende for noget. Det er jo ikke for ingenting, de kalder hende sjællænder.

Ud over at opfordre jer på det stærkeste til at høre "det på mode at være grim", er der vel ikke så meget andet end MOJN at sige herfra :D